Tur med “Livia” juni 2015

 

Turen med S/Y ”Livia”, juni 2015

 

 

 

Årets tur skulle gå til Holland. Det ville blive en lang tur, men med god planlægning, skulle det nok gå.

Holdet varde samme fire, som året før:

Birgitte (Gitte) Bjerregaard

Ulf Bockhahn

Mette og Niels Friis-Hansen

 

Båden var blevet klargjort, med motorservice, udskiftning af antenner, opsætning af USB stik til opladning af smartphones mmm. Desuden havde jeg anskaffet et 10GB mobilt WIFI fra ”3”, som har samme pris på data hjemme som i Europa.

 

Vi skulle helst være hjemme i første del af juli, så afgangstidspunktet blev valgt til 1. Eller 2. Juni, alt efter vejret.

 

Planen var, at Ulf og jeg sejlede til Kielerkanalen, hvor pigerne stødte til. Efter Kielerkanalen ville pigerne tage videre med tog til Groningen i Holland, mens Ulf og jeg sejlede dertil.

 

Sådan kom det ikke helt til at gå.

 

 

Mandag den 1. Juni 2015, Vedbæk – Rødvig, 36 nm.

Vejrudsigten var ikke optimal, men blev dårligere op ad tirsdagen, så vi valgte at sejle om aftenen fra Vedbæk. Vi mødtes alle fire ved båden omkring klokken 19. Ulfs cykel blev surret fast i styrbords vant og proviant blev stuvet.

Klokken 20.00 sejlede vi ud af havnen. Vi havde modvind, men gik fint for maskine og storsejl.

Ved Drogden, klokken 23, bjærgede vi storsejlet og gik over Køge Bugt for maskine. Det blæste efterhånden helt godt fra SSW, så det lå lige for, at gå ind i Rødvig Havn. Dér var vi fortøjet klokken 03 og vi gik omgående til køjs.

 

 

 

Tirsdag den 2. Juni 2015, Rødvig

Vejrudsigten fik ret, det blev blæsevejr. Vi besluttede at blive liggende. Hele dagen og aftenen hylede det i riggen og havnen var noget urolig fordi bølgerne løb lige ind ad det sydvendte havnehul. Vi benyttede tiden til at gå en lang tur langs klinten. På vejen passerede vi det gamle kalkværk, hvor vi så den store bygning, kaldet pyramiden. Den er 60 meter i diameter og 20 meter høj. Før var det tørre- og lagerplads for kalken, nu brugtes den til større kulturevents.

Længere fremme stødte vi på Stevnsfortet, som nu er koldkrigsmuseum. Vi løste billet til området, men ikke til rundgang under jorden – mest fordi vi så skulle vente i flere timer.

Interessant og mærkeligt sted.

Tidligt til køjs.

 

 

Onsdag den 3. Juni 2015, Rødvig – Kalvehave, 20 nm.

Vi var oppe klokken 0500, så vi kunne sejle tidligt. Vejret var stadig blæsende fra SW, skyet og koldt. Vi sejlede klokken 0600 mod vinden, med maskine og ingen sejl. Først var det 9-12 m/s og der var ret store søer i Faxe Bugt. Længere nede, omkring Jungshoved, øgede vinden til 12-16 m/s. Her var der ikke så megen sø, men det peb godt i riggen.

Klokken 11.00 var vi fortøjet i Kalvehave Havn, ved en pæleplads, ved siden af ”Himalaya”, en 32 fods båd, rigget til langtur. Ejeren oplyste, at han skulle til Amsterdam en uges tid senere.

 

Ved eftersyn af motoren, så jeg, at der i vandudskillerfilteret, var sorte partikler. Derfor afmonterede jeg filteret, rensede det fuldstændigt og samlede det med nyt filterelement.

Dette burde have været advarselen, der havde ført til overvejelser om rensning af tanken. Det var selvfølgelig den grove sø i Faxe Bugt, der havde hvirvlet bundfald op i tanken og det faldt mig ikke ind, at der kunne være så meget mere tilbage. Det skulle vise sig at være forkert.

 

Vi har to gasflasker stående i ankerbrønden, en ny og en, der er i brug. For en sikkerheds skyld skiftede jeg den, der var i brug, fordi den var sat i drift i 2014.

Vi tog en god lang cykeltur i skovområdet langs nordkysten overfor Nyord.

Igen tidligt til køjs.

 

 

Torsdag den 4. Juni 2015, Kalvehave – Holtenau, 87 nm.

Vinden var W 4-6 m/s og klart vejr, da vi stod op klokken 0500. Vi gjorde klar og afsejlede klokken 0600.

Fin tur under Mønbroen, forbi Petersværft og Vordingborg. Ind i Færgestømmen og ned til Masnedø, hvor vi lagde til ved Marinecenterets bunkerbro. Her fik vi fyldt dieseltanken op og fik en tur ind i det utroligt store båd-supermarked.

Klokken 10.00 sejlede vi igen, efter at have aftalt med brovagten, hvornår han kunne åbne for os.

Så var det bare ud igennem Smålandshavet og bagbord over, langs Lollands NW kyst. Vi gik på østsiden af Deepwaterruten, indtil et passende sted at krydse over. Efter at have afventet nogle store skibe, kunne vi endelig krydse over, og så sejle mellem DW ruten og Langelands kyst. Vinden var SW, så det var stadig modvind mod Kieler Bucht.

 

Fra Keldsnor Fyr slipper man Langeland og kan se Dovns Klint på øens sydende. Østersøen var ret rolig og i det klare vejr, var det en fin oplevelse.

Fra anduvningstønden ud for bugten, er der kun et par timer ind til Holtena. Det var ved at blive mørkt, men der er en meget grundig og tydelig afmærkning af løbene i bugten. Det skyldes utvivlsomt, at der er en heftig trafik af fragt- og passagerskibe til og fra Kiel og Nordostseekanal (NOK).

Turen gik lige udenfor afmærkningen, så vi ikke var til gene for de store.

Ved midnatstid var vi ved Holtenau, som er byen, hvor indsejlingen til NOK (Kielerkanalen).

 

Der ligger en lille anløbsplads for lystbåde og traditionssejlere lige ved siden af den store sluse. Den var lidt svær at se i det forskelligartede lyshav ved sluserne, men ved at gå langsomt og forsigtigt frem, lykkedes det at komme på plads. På vejen ind passerede vi ”Eye of The Wind”, som jo engang var min lillebrors skib. Sjovt gensyn.

I den lille havn ligger man tæt på slusen med deraf følgende uro, lys og lyde.

 

 

Fredag den 5. Juni 2015 , Holtenau – Rendsborg, 19 nm.

Denne dag skulle pigerne komme. De skulle med toget fra København tidligt om morgenen og ville ankomme ud på eftermiddagen.

Ulf og jeg brugte lidt tid på at orientere os i byen og få købt lidt ind.

Desuden gik vi langs havnen og så på de flotte traditionssejlere, især ”Eye of The Wind”.

Trykvandpumpen havde flere og flere drop-outs, så den måtte repareres. Jeg tog den ud og skilte den ad, men kunne ikke se nogen fejl. Den gamle pumpe havde jeg liggende og da jeg mente, at den var ok, monterede jeg den i stedet. Den virkede fint. Dieselfilteret fik jeg også tjekket. Der var ikke kommet mere sort i, så jeg regnede med, at der var ro på.

 

Vi havde SMS kontakt med pigerne, der blev lidt forsinkede, men klokken 15.30 stod de der – og så var holdet samlet.

Efterat de lige at have fundet sig lidt til rette, afsejlede vi mod Alte Schleuse, den mindste af de to sluser til Nordostseekanal. Det var svært at finde ud af hvornår og hvor man skal betale for kanalen. Da vi var kommet ind i slusekammeret, blev vi kaldt over højttaleren og bedt om at betale. Jeg klatrede op, men kunne ikke se hvor. Først da jeg mødte en politimand, lykkedes det at finde stedet (midt mellem Alte Schleuses to kamre). 18 Euro blev betalt og jeg fik en lille kupon som billet.

Ud af slusen og af sted igennem kanalen. Lystbåde må ikke sejle i kanalen efter solnedgang, så vi havde travlt med at nå til Rendsborg, 40 km inde på kanalen.

Kanalen er stor og bred og med høje broer over, så der er god plads. Det er også nødvendigt, fordi der kommer rigtig store skibe i begge retninger – og så er der pludselig ikke så megen plads. Hele systemet er gennemreguleret og der er lyssignaler med regelmæssige mellemrum, som dog mest angår erhvervstrafikken. En del steder er der tværgående småfærger, så der er hele tiden noget at se på og være opmærksom på.

Ved Rendsborg møder man først det kendte værft Lürssen. Her så vi en nybygget kæmpe lystyacht ligge ved monteringskajen. Vi har senere læst, at det er skibet Azzam, som har kostet 2,3 milliarder kr. Ejeren er anonym indtil videre.

Vi nåede lige at smutte ind i indsejlingen inden solen gik ned. Først gik det langs et andet stort skibsværft og videre ind i Obereidersee, hvor der er flere lystbådehavne.

Vi valgte Regatta Verein Rendsburg, som ligger nærmest ved byen og vi var fortøjet klokken 22.00.

Vores fine WIFI, som havde virket helt indtil Kieler Bucht, kunne nu ikke bruges på trods af den modsatte besked fra mobilselskabet. Da jeg så nærmere efter, kunne jeg se at dataroaming ikke var sat til. Da jeg ikke havde koden med til enheden, kunne jeg ikke gøre noget og ”3” svarede ikke på grund af Grundlovsdag. Det måtte vente.

 

 

Lørdag den 6. Juni 2015, Rendsburg til Brunsbüttel, 33 nm.

En pæn dag, hvor vi gik ind til byen for at se på butikker osv. Vi fik kaffe i et varehus, på en glasgang i 2. Sals højde. Flot.

Byen var charmerende og der var masser af folk.

Tilbage i båden, undersøgte vi om vi kunne få diesel – negativt. Pigerne fik købt ind og så afgik vi klokken 12.30 mod Brunsbüttel.

Der var 65 km og med vores fart på ca. 10 km i timen, blev det til 6,5 timer. Flot tur igennem kanalen. Meget at se på, blandt andet en ”hængefærge”, som ophængt under en bro, gik i pendulfart nogle meter over vandet.

Omkring klokken 19 gik vi ind i den lillebitte havn ved siden af slusen i Brunsbüttel. I Holtenau lå vi tæt på slusen, men her var der kun en bro mellem os og de kæmpestore skibe, der gik ind i slusen.

 

 

Søndag den 7. Juni 2015, Brunsbüttel – Cuxhafen – Cuxhafen, 38 nm.

En klar dag med høj barometerstand og WNW vind.

Vi afgår klokken 8 og fylder diesel på, inden vi går ind i Alte Schleuse. Lidt over 9 er vi ude af slusen og krydser Elben skråt over, til Cuxhafen. Der løber en stærk medstrøm, så vi er allerede ovre og fortøjet 11.15. Her stod pigerne af for at tage toget til Groningen.

Vi andre fyldte ferskvand og tog en rolig eftermiddag indtil vi ville afsejle ved højvande ved 17-tiden.

1715 kom vi af sted og sejlede i ro mag ud ad Elben, uden nævneværdig strøm. Efterhånden kom medstrømmen dog op og samtidig fik vi lidt tiltagende modvind, der satte en grov, toppet sø op. Bortset fra en ret urolig sejlads , gik det udmærket, selv om det så ud til, at søerne blev større og større efterhånden som vi kom helt ud af Elben og ud mod området mellem Elbe og Weser.

Vi mødte af og til lystbåde på modsat kurs. Dette sagde mig, at jeg havde valgt ruten rigtigt, lige udenfor de store skibes løb.

Vi havde netop mødt en stor tysk lystbåd, der på trods af, at han havde medvind, sejlede for motor uden sejl. På AIS’en kunne jeg se, at dens navn var Antonia.

Lige da han var passeret, stoppede vores motor. Det er jo en dieselmotor, så den eneste grund kunne være, at den ikke længere fik dieselolie. Klokken var nu 19.10.

Jeg vendte øjeblikkelig om, satte genuaen og bad Ulf styre efter Antonia, som så ud til at være på vej til Cuxhaven.

Det gav mig lejlighed til at lukke maskinrummet op for at tage kalorius i øjesyn. Det stod hurtigt klart, at der var kommet en hel del sort op i filteret. Jeg kunne ikke komme til at tømme det ud, men tog filterindsatsen ud. Det hjalp ikke og jeg opgav at gå videre med afhjælpning.

Så kaldte jeg Antonia og spurgte ham om han var på vej til Cuxhaven. Det bekræftede han og jeg prøvede at fortælle ham at vi ville følge med ham. Det forstod han vist ikke rigtigt. Bremen Rescue kom så ind og spurgte om vi ville have hjælp. Det afslog jeg og han sagde, at vi bare kunne kalde, hvis vi ændrede mening. Så kaldte han Antonia og fik forklaret ham hvad jeg havde sagt.

På dette tidspunkt gik vi MOD den stærke strøm og MED vinden. Det blev til sølle 2 knob over grunden. Lidt efter lidt forsvandt Antonia ud af syne, men det betød ikke så meget, for det gik OK men langsomt.

Løbet følger en bue rundt om Elbemundingen, hvilket betød at vi efterhånden kom til at sejle med vinden tværs. Desuden slækkede strømmen langsomt af. Efter mine beregninger ville det være lavvande når vi nåede til havnen og det kunne betyde meget lidt strøm. Det ville være godt for os, nu da vi ikke havde motoren til at trække os.

På vejen prøvede jeg igen at få gang i motoren og det lykkedes at få den startet. Jeg var klar over, at det nok var en stakket frist og stoppede den øjeblikkeligt igen, for at spare kraften til havnemanøvren.

Da vi nåede ned langs havnen, var strømmen ganske rigtigt svag, men jeg skulle dreje næsten op imod vinden, når jeg drejede ind. Derfor startede jeg motoren lige før jeg drejede. Den gik desværre i stå, næsten med det samme. Da vi kom i læ af molen, forsvandt vinden og det lykkedes ikke at få båden op imod vinden, til broerne. Jeg bjærgede genuaen og droppede hækankeret, der altid er klar og med rulle. Det ville ikke bide og vi drev langsom ind imod stensætningen. Heldigvis bed det, da der var kommet nok line ud, og farten gik af båden. Jeg turde ikke stole på ankeret, så jeg lagde bagbords plovanker ud med 10 meter kæde.Dette betød, at vi lå fast og godt i den forkerte del af havnen og med vinden ind agterfra.

Ulf gik til køjs på sofaen, mens jeg igen forsøgte at få gang i motoren.

Det lykkedes ikke og jeg gik derefter til køjs i cockpitett.

Ved 6-tiden spiste vi morgenmad og jeg fortalte om mine anstrengelser med motoren. Pludselig kunne jeg selv høre, at der måtte være en tilstopning i selve brændstofrøret i tanken. Det måtte komme an på en prøve og ved at puste i slangen til røret, kunne jeg konstatere, at der VAR tilstoppet, men – det gav sig , – og pludselig boblede dieselolien lystigt.. Så var det bare at samle og lufte ud, så spandt motoren igen og vi kunne få ankrene op og komme til bro klokken 0715.

 

Via Hafenmeisterin fik vi telefonnummeret På Cuxhafen Schiff und Bootswerft, som ville sende en mand. Da han kom, kunne han sige, at tanken skulle tømmes og renses og at det måtte ske ved deres værft, hvortil jeg måtte forhale.

Værftet lå i den gamle del af havnen og vi kunne ligge ved en flydebro, nedenfor en høj kaj. Selve værftet var en gammel virksomhed med faciliteter til mange forskellige fag og funktioner.

Mekanikeren kom ombord igen. Dennegang havde han en tom olietromle med og nogle spande med værktøj. Det gik rask med at få inspektionsdækslet af tanken og derefter begyndte udpumpningen af vores 160 liter dyr dieselolie. Imens afmonterede han vandudskillerfilteret og lagde det, sammen med tankdæslet med sine rør og måler mm. i en spand til at tage med. Klokken var hen imod 15 og han meddelte, at han ikke kunne nå mere, men ville komme igen dagen efter.

Om eftermiddagen kom pigerne tilbage fra Groningen, hvor de havde været i et døgns tid (forgæves). Ulf og jeg hentede dem på stationen og vi blev enige om at spise ude om aftenen. Ulf og Gitte ville gerne sove på hotel denne nat, men Mette og jeg overnattede i båden.

 

 

Tirsdag den 9.juni 2015, Cuxhaven Gl.Havn – Yachthafen.

Vi havde lige fået morgenmad, da mekanikeren kom tilbage med et fuldstændig renset filter. Desuden medbragte han et skrummel af en vådstøvsuger, som han brugte til at suge slam og rester ud af tanken med. Han afsluttede med at tørre tanken af indvendig med en ren klud og var så klar til at samle igen. Det blev gjort meget omhyggeligt. Vi afsluttede med at hælde 20 liter diesel fra vores dunke på og fik så udluftet motoren og startet den. Vores tønde med diesel ville han ikke bruge, fordi den var uren. Sikkert rigtigt, men også ærgerligt. Med 20 liter i tanken, ville det være for usikkert at sejle tilbage til lystbådehavnen, fordi det kunne skvulpe, så motoren trak luft, så derfor blev vi enige om, at skaffe 20 liter mere i vores dunke. Mekanikeren kørte mig til en tankstation hvor det blev klaret. Efter at have hældt dunkene på og betalt værftet, sejlede Mette og jeg tilbage til lystbådehavnen, hvor vi snart blev genforenet med de to andre, så videre planlægning kunne gøres.

Vi brugte resten af dagen til byvandring. Om aftenen lærte Mette og jeg at spille Canasta, så vi fire kunne spille sammen.

 

 

Onsdag den 10.juni 2015, Cuxhaven – Lexfähre, 38 nm.

Om morgenen forhalede vi til tankbroen og fik fyldt ekstra 80 liter diesel på. Ikke helt fyldt, fordi pakningspastaen i samlingerne lige skulle hærde af.

Klokken 7 afsejlede vi mod Brunsbüttel ad det buede løb på Elben. Vores plan var, at tage ind i Nordostseekanal igen og gå ind på Eider. Derefter havde vi ikke faste planer endnu.

Der var lidt ventetid, men klokken 10.30 var vi igennem og gik ind i lystbådehavnen, så vi kunne få provianteret og købe ekstra 40 liter diesel.

Klokken 12.30 sejlede vi videre mod Gieselaukanal, 40 km inde i NOK.

15.45 drejede vi ind i Gieselau, som er forbindelseskanal til Eider. Man skal igennem en sluse og det tog lidt tid, så vi først kom videre 16.15. Det var tydeligt, at det nu var en naturlig flod og at den lidt hektiske stemning fra NOK nu var væk. Fred og ro og smukke landskaber med køer, får og fugle samt lystfiskere, som overalt i kanalsystemerne.

Det var en ret kort tur til næste sluse, hvor der desuden er en klapbro, Lexfähre. Vi lagde os ind til broen inden slusen, nedenfor Fährehaus, der var en ret stor kro. På kroen fik vi vores eftermiddagsøl/vin og lod freden sænke sig.

 

 

Torsdag den 11.juni 2015, Lexfähre – Pahlenhude, 10 nm.

Eider og de meget landlige omgivelser var fredelige og vi tog det meget roligt. Klokken 10 var vi klar til at gå i slusen og stille og roligt kom vi igennem først sluse og så klapbro. Ligesom man skal betale for passage af NOK, skal man også her betale for hver enkelt slusning. Hvis man er eneste båd, skal man endda betale dobbelt takst.

Vi sejlede videre til Pahlenhude, hvor vi lagde os ind klokken 13.00. Meget lille sted. Ikke så gode bade- og toiletfaciliteter, som vi ellers var blevet vant til, men OK. Til gengæld var havnepengene kun 8 Euro, imod de almindelige 10.

Vi tog nogle ture i omegnen og hyggede os med kortspil og Bezzerwisser.

 

Fredag den 12. Juni 2015, Pahlenhude – Friedrichstad, 19 nm.

Af sted klokken 9.00, til Schleuse Nordfeld, som lå tæt ved. Herfra er der tidevand i Eider, men heldigvis var det højvande, så vi fik strømmen med os mod Friedrichstad. Efter et stykke kommer en klapbro, der blev åbnet ret hurtigt.

Klokken 13 slusede vi ind i Friedrichstad og gik ind i Alte Hafen, som nu er lystbådehavn.

Resten af dagen var der byvandring og spisning på torvet. Meget fin by i hollandsk stil.

 

 

Lørdag den 13.juni 2015, Friedrichstad. 0 nm.

Denne dag var pæn, dog med en vejrudsigt, der lovede regn op ad dagen. Vi havde besluttet at blive liggende og få gang i cyklerne, blandt andet.

For at vi alle fire kunne køre, måtte Gitte leje en cykel i byen. Det så let ud, men var egentlig lidt besværligt. Cyklen var OK, men lidt for høj. På turistkontoret fik vi nogle ruteforslag, men især ruten rundt om byen blev anbefalet, fordi man så kunne afbryde når man ville og køre ind til byen igen. Den tog vi. Friedrichstad er en lille tæt by, godt ude mod vest og i helt landlige omgivelser. Vi kørte fint igennem marsklandet og havde en dejlig tur. Indtil det begyndte at regne.

Regnberedskabet var ikke optimalt, fordi vi nærmest ikke havde troet på vejrudsigten. Vi prøvede at komme i ly under nogle træer, men indså, at vi lige så godt kunne køre de 7 km ind til byen i regnen. Ulf kørte en anden vej og vi troede, at han ville i ly i en skov. Derfor kørte Mette og jeg af sted mod byen, mens Gitte kørte efter Ulf for at varsko ham. Det viste sig senere, at han havde taget fejl af vejen, så vi ankom i to grupper: Først Mette og mig, dyngvåde og noget efter Ulf og Gitte, ligeså våde.

Resten af dagen holdt vi os i ro.

Vi fik hældt vore to dunke diesel på og hentet to mere på en nærliggende tank. Det gav en beregnet dieselmængde på 136 liter i tanken.

 

 

Søndag den 14. Juni 2015, Friedrichstad – Lexfähre, 28nm.

En rolig morgen og afgang 09.30. Blev klar over, at slusen kun var åben til 10.00, men vi nåede det. Så slusede vi ud af Friedrichstad og ud i Eider igen. Desværre lykkedes det mig at sejle en nordafmærkning ned, lige ved udsejlingen. Dette meldte vi til slusevagten, som henviste til, at Schleuse Nordfeld var de ansvarlige i sådanne sager.

Så var det klapbroen, som havde tilkaldevagt om søndagen, men vi fik en aftale, som gav lidt ventetid. Så blev det Schleuse Nordfeld, hvor jeg skulle stå til regnskab for den stage, jeg oversejlede. Oppe hos slusevagten blev det hurtigt klart, at han syntes, at vi skulle glemme det. Næste dag ville et arbejdshold sætte en ny stage – og der var alt for meget papir, der skulle skrives, hvis sagen skulle behandles rigtigt. Pyh ha. Det lettede og vi kom fint igennem og videre.

Vi var ved Pahlenhude, hvor sluse og bro også havde tilkaldevagt og lagde os derfor ind til broen for at vente. Men så gik det også her helt fint og vi var videre, så vi klokken 16.30 nåede Lexfähre, hvor vi ville overnatte.

Der var rigtig mange mennesker i gaststättet, så vi opgav vores plan om øl og tog både drinks og mad i båden.

 

 

Mandag den 15. Juni 2015, Lexfähre – Rendsborg, 17 nm.

Vi kom af sted klokken 08.45 og en halv time efter var vi ved Schleuse Gieselau, som sluser ud af Eider og ind på NOK.

Ud af slusen og de 20 km til Rendsborg, ad NOK. Der var ret stille, men alligevel en del at se på.

Rendsborg nåede vi klokken 12.15. Om eftermiddagen lavede vi research for at finde aftenens restaurant. Vi nåede også at få fyldt ferskvand på.

Om aftenen fin fin middag på en italiensk restaurant, hvor der tilmed var hyggepianist.

 

 

Tirsdag den 16. Juni 2015, Rendsborg – Holtenau, 17 nm.

Om morgenen bad, morgenskafning, indkøb og påfyldning af diesel til fuld tank.

Af sted ad NOK mod Holtenau, ca. 30 km.

Fin tur på kanalen. Stadig ret stille, men dog med enkelte store skibe.

Klokken 13 var vi ved slusen, hvor der var et skilt, der forkyndte, at Alte Schleuse var lukket og der var ventetid på Neue Schleuse. Så det var med at lægge sig imellem alle de andre lystsejlere på warteplatz.

Der gik lidt mere end en time, så vi nåede at spise frokost. Så gik det ind i slusen og ud igen til lystbådebroen ved siden af slusen. Vi var fortøjet der klokken 14.30.

Vi havde fået aftalt, at besætningen tog hjem med bus og tog fra Holtenau og at jeg så selv sejlede Livia hjem. Så det var sidste aften for grupen. Med champagne og en god middag fik vi en hyggelig aften.

 

Onsdag den 17.juni 2015, Holtenau – Spodsbjerg, 39 nm.

Tidligt op og morgenmad og klargøring. Det meste var pakket sammen aftenen før. Klokken 07.45 tog besætningen af sted. Pigerne med bussen og Ulf på sin trofaste cykel, som hermed forlod sin faste placering på styrbords sidedæk.

Efter at have gjort klar, sejlede jeg klokken 08.15. Først ud af Kieler Föhrde, på ydersiden af sejlruten. Tæt ved udmundingen, skiftede jeg til ydersiden af sejlruten i den anden, østlige side. Så var det bare op mod Langeland. Med SO vind, først svag, senere 5-9 m/s, gik det fint med sejl. Efterhånden spidsede vinden, så jeg bjergede og lod maskinen trække.

Dovns lerklinter og Kelds Nor Fyr og så op langs Langeland, vest for Deepwaterruten. Der var mange små speedbåde, hvorfra lystfiskerne havde travlt.

Så var mulighederne Spodsbjerg eller Vejrø. En konsultation af havnelodsen, afgjorde, at det blev Spodsbjerg. Vejrø tager 450 kr. i døgnet. Spodsbjerg, færgehavn og turiststed – mest for lystfiskere. Fin marina, men mest tyskere på gennemfart.

 

 

Torsdag den 18. Juni 2015 (valgdag) Spodsbjerg – Vordingborg, 40 nm.

W-stlig vind 5-10 m/s, skyet, fint til at sejle østpå i. Af sted klokken 08.30, for genuaen og med maskine over sejlruterne.

Der var en del byger undervejs og dermed varierende vind. Efterhånden øgedes vindstyrken til 9-14 m/s og vinden trak lidt nordligere. Udsigten til at skulle sejle i det snoede løb til Kalvehave var ikke fristende, så jeg valgte Vordingborg, hvor jeg regnede med, at der var læ, fordi den ligger i en lille bugt.

Læ var der nu ikke meget af, men i det mindste ingen bølger, så det lykkedes at få lavet en fin havnemanøvre, med hjælp fra et par tyskere.

Livia blev bundet godt fast og så hylede det ellers i riggen hele aftenen og natten.

Det var valgaften og jeg hørte det i radioen, men det blev for kedeligt i længden.

 

Fredag den 19. Juni 2015, Vordingborg.

Det blæste. Hele natten og hele dagen. Det peb og hylede, men Livia var bundet godt fast og rokkede sig ikke. Dagen bød på byvandring, indkøb og valgsnak i radioen. Tidligt til køjs.

 

 

Lørdag den 20. Juni 2015, Vordingborg – Vedbæk, 66 nm.

Klokken 04.30 stod jeg op. Vejret var ændret og relativt stille og der var udsigt til medgående strøm i første halvdel af dagen.

Af sted klokken 05.20, gennem den smalle rende fra havnen, ud til Færgestrømmen og derfra af snoede løb under Farøbroens lavbro og videre frem til Mønbroen. Derfra op til Jungshoved og ud igennem Bøgestrøm. Som sædvanligt sendte jeg en SMS til Poul Dam, da jeg passerede hans sommerhus på Bøget. Han var der og ringede til mig, stående på deres lille badebro. Hyggeligt. Ellers gik det for sejl op til Stevns og videre til Drogden.

 

Fra Drogden blev det modvind og sejlene kom ned og maskinen startet. Efterhånden blev det også til modstrøm, så det var lidt op ad bakke. Klokken 17.25 var vi på plads i Vedbæk Havn.

Mette kom ned og hjalp med opklaringen, så vi kunne komme hjem og spise middag.

En fin tur var slut. Den blev anderledes end planlagt, men var god alligevel.

 

I alt sejlede vi 515,9 nm, svarende til 955 km. Vi brugte 350 liter dieselolie, foruden de 160 liter, som vi mistede ved tankrensningen. Motoren var i gang i 100 timer.

Turen tog fra 1. Juni til og med 20. Juni, 20 dage, men den oprindelige plan var mindst 10 dage længere.

 

 

Niels Friis-Hansen

Oplevelser